FCI standard for racen: www.dkk.dk/xdoc/120/Chinese_Crested.pdf
Den kinesiske hårløs er en gammel race, der har eksisteret siden 100 år f.k.. Selv om racen hedder kinesisk hårløs, så stammer den oprindelig fra Afrika. Fra Afrika kom den til Kina, hvor den var mandarinens kæledyr. Da de kinesiske handelsmænd havde hundene med på deres skibe som sengevarmere, kom den også til andre dele af verden. I Amerika blev den udstillet første gang i 1885 i New York, og i 1975 stiftede amerikanerne en specialklub for racen. Englænderne kaldte racen for Chinese Emperor, men i 1969 relancerede de racen som chinese crested dog, som den hedder idag. Herhjemme blev de første eksemplarer observeret i 1910, og i 1950’erne blev den første gang udstillet. Der er 2 varianter, nemlig én uden pels og én med pels. De 2 varianter har fået hver sit navn. Varianten med pels hedder powder puff, navnet har den højst sandsynligt fået, fordi den minder lidt om en pudderkvast. Den hårløse variant hedder chinese crested, pelstoppen på hundens hoved kalder man en “crest”. Powder puff’en har en lang silkeagtig blød pels, der elegant svæver om hunden, når den bevæger sig. Den hårløse variant skal have pels på hovedet, på halen og ved poterne. Den ser ganske elegant ud. Alle farver og farvevarianter er tilladte. Indtil 1984 var det kun den hårløse variant, der var “godkendt” som udstillingshund. Men efter at den engelske kennel klub anerkendte powder puff’en, bliver begge varianter udstillet som én race. Chinese Crested Dog kan være mistroisk og vagtsom overfor fremmede, men overfor familien er den kærlig og hengiven. Her i den kolde tid, så sætter de nøgne hunde større pris på at være indenfor i varmen, de fleste er ikke så meget for kulde og blæsevejr, men skinner solen, så er det en helt anden sag. Der er ikke noget bedre end at ligge og slumre i en solstråle. Om vinteren spiser de nøgne hunde mere end om sommeren – simpelthen for at holde varmen. Den kinesiske hårløs er en meget kærlig, munter, intelligent og energisk hund, der elsker selskab. Den elsker en tur i skoven lige så meget som en tur på gågaden. Det er forskel i sindene på pufferne og de hårløse og selvfølgelig også stor forskel på individerne. Nogle er drevne jagthunde og reagerer på dufte, bevægelser mm., andre elsker agility, lydighed osv. og så er der dem som ELSKER sofaen.
Mht. behåring af en hårløs så er ikke alle de hårløse hvalpe, hårløse. Selvom en hvalp genetisk er hårløs, kan de have rigtig meget pels. Oftest vil pelsen tynde ud i løbet af det første leveår men den vil skulle klippes til udstilling. Her er hvalpe med forskellige grader af behåring.
Her ses racen med og uden pels:
